lørdag den 25. januar 2014

Krabi

Tekst er vist ikke nødvendig...

Her kommer madbåden til den lille ø Koh Poda. 

Børne-Robinson :-). 

En af de store klovnefisk i Krabi. 

Kan man kalde dette en bus. Rekorden var 22 personer. 4 bagpå og 3 blev spurgt om de ville ovenpå. 

Det kinesiske tempel i Krabi. Det tog 31 sekunder at løbe op af alle trapperne. 


På gensyn!

Vi har sagt på gensyn til liggestolene. Vi kommer til at savne dem :-). 

Air Asia har vi også sagt farvel til. Dem kan vi godt anbefale - selvom benpladsen ikke er lavet til far!  

tirsdag den 21. januar 2014

Koh Phi Phi

Koh Phi Phi er en helt fantastisk flot ø. Ikke ret langt fra Koh Lanta. Vi var en tur rundt på de flotteste strande i dag i speedbåd. Herover står vi og skriver vores navne på Maya Beach, spm var med i filmen The Beach. Vi var desværre ikke alene. 

Yaaah, se Kasper kan bære hele klippen. 

Denne strand hedder Monkey Beach. Kan I gætte hvorfor? Aberne var lidt kræsne. De gad ikke spise ananas. 
Vi var heller ikke alene på den strand... Der er faktisk en del, der har fundet ud af at Koh Phi Phi er ret flot. 

Der var flere stop til at snorkle direkte fra båden. Det var super fedt, selvom der var lidt dybt. Læg mærke til at mor faktisk ligner de sergentfisk ret meget :-). 

mandag den 20. januar 2014

Vores private strand på Koh Lanta.

Her et billede af vores private strand. Fik lidt hjælp sf en lokal tuktuk-fyr for at finde den. 

Vi legede på klipperne og så millioner af fisk i vandet. 

Vi har ikke købt huset - endnu :-). 

Se min smukke mor. Hun er ret godt tilpas i restauranten ved siden af stranden. Hun tænker vist meget på sine kolleger på kontoret...

Her er lige et find-Alberte-billede :-). 


søndag den 19. januar 2014

Elefant-turen

Se lige her! Alle mand på ryggen af en elefant. Det var nok noget af det vildeste, vi har lavet på turen. Næsten en time rundt på en stejl bjergside. Far styrede, ihvertfald når guiden syntes det var sjovt, at vi skulle gå alene :-). 

Bagefter så vi en forestilling med baby-elefanter. Far skal her have elefant-massage. Til sidst får han også et kys af elefanten. 

Dagen startede med en farlig trekkingtur i junglen i sandaler. Vi endte ved et super flot vandfald. 

Vi gik også forbi en hule, hvor der før i tiden boede tigere.  Nu var der flagermus og ret store edderkopper. 



En af de sløve dage

Til aften kørte vi en tur ind til byen - selvfølgelig med tuk tuk. Det var rigtigt sjovt!

Hotel-hunden er også lidt sjov. Flot at den bare løber rundt på sit stativ. Bagbenene kan den ikke bruge!

Det var vist en af de sløveste dage på turen. Mor var til massage, far læste, Alberte er blevet lidt forkølet og jeg badede bare en lille smule i poolen. Fik da lavet lidt uge historie i formiddag. Håber vi er mere friske i morgen, når vi skal ride på elefanter.